Alle gavekort med 20% er nu udsolgt!

kerteminde_logo

Alle gavekort med 20% er nu udsolgt!

Vi bor i den skønneste lille handelsstad ved havet, hvor gaderne bugner af specialbutikker, spisesteder med take away og gode udvalgsforretninger, hvor service er i top. Det mærker vi, når vi går turene langs vandet, gennem de små hyggelige stræder og slipper, og gennem byens handelsgader i centrum.
Et fællesskab der har vist sig stærkt gennem den seneste tid er det, Kerteminde Cityforening har med de handlende i Kerteminde og omegn, og som tak for den gode støtte, kunderne har ydet gennem en svær tid, der stadigvæk ikke er overstået, ønsker Cityforeningen at give noget tilbage.
Derfor kører Kerteminde Cityforening fra torsdag den 30. april og frem til 23. maj 2020 en kampagne på foreningens gavekort, der er svær at modstå, nemlig 20% på gavekort til 500 kr. Køber du et gavekort til 500 kr. koster det derfor kun 400 kr., og bagefter kan du shoppe løs i Cityforeningens mange butikker med det samme og spare penge.

Men vi skal også have resten af Fyn til at få lyst til at komme til Kerteminde og handle. Samtidig med lanceringen af gavekortet med rabatordning har Kerteminde Cityforening premiere på en flot reklamefilm, der kommer til at køre på TV2/Fyn og på TV2/Play resten af året, hvor der vil være fokus på handelslivet i Kerteminde:
– Vores håb er, at reklamen kan vække fynboernes interesse for vores by og handelsliv i en svær tid, hvor alle arrangementer og festivaler er aflyst, og hvor den handel, der skulle have været i forbindelse med årets arrangementer, må erstattes med andre initiativer, som fx tv-reklamen, udtaler formand for Kerteminde Cityforening Jonas Nielsen om tiltaget, der er betalt af Cityforeningen, men som samtidig også promoverer byen med de røde tage.

– I Cityforeningen arbejder vi hårdt på at komme med tiltag, der kan fremme handlen i en tid, hvor de fysiske butikker lider, og hvor vi har brug for de handlendes opbakning.
Gavekortkampagnen med 20 % på gavekort til 500 kr. kører frem til og med den 23. maj. Man kan købe Cityforeningens gavekort hos Spar i Langegade, Superbrugsen og hos VisitKerteminde. Se udvalget af Cityforeningens medlemmer på www.kertemindecityforening.dk