BESKRIVELSE

– Nordfyns Bank er den eneste helt lokale, siger direktøren gennem de seneste 11 år, Henrik Kopp.

– Vi er den eneste bank, der har ’rene’ fynske rødder i den forstand, at vi udelukkende har filialer her på øen, og jeg er ikke bleg for at sige, at vi ved ’alt’ om, hvad der foregår omkring Kerteminde. Ikke kun økonomisk, men også i kulturlivet, som vi involverer os meget i med flere sponsorater. Bl.a. er vi blandt Kerteminderevyens trofaste støtter og mener, at den har kolossal betydning for egnens synlighed på landsplan, fortæller Henrik Kopp – mangeårig direktør i den lokale filial af Nordfyns Bank.

Nordfyns Bank har en ideel placering i bybilledet. Ikke blot ligger den på Kertemindes torv, den hører også til i en del af Andresens Købmandsgård, som i århundreder har været en krumtap i Kerteminde. Tilmed har man en næsten ærbødig fornemmelse, når man går op ad trappen i vindfanget og ind i det, der nu er bank, men tidligere har været købmandsgårdens store kolonialbutik og derefter Udstyrsmagasinet.

Dermed bor Nordfyns Bank i overensstemmelse med sit mål for hele byen og egnen: Der skal være godt at bo og arbejde. Derfor engagerer både Henrik Kopp og flere af medarbejderne sig også i det lokale liv og bidrager til udvikling af byen og erhvervslivet gennem bl.a. deltagelse i bestyrelser m.v.

Coronatiden har været travl, fordi der er mange, ikke mindst erhvervskunder, der har skullet have rådgivning og evt. udsættelse af økonomiske forpligtelser. Den har også været vanskelig, fordi banken altid har lagt stor vægt på den direkte kontakt med kunderne, som føler sig velkomne og befinder sig godt i det personlige møde – men naturligvis løser man alt akut pr. telefon eller skærmmøder, som der selvfølgelig også har været flere af i de seneste måneder.

Der er god gang i bolighandelen, så for tiden udlånes der meget til huskøb. Desuden er der travlt med investerings- og pensionsrådgivning, mens de temaarrangementer med fokus på fx sport eller livsstil, som ellers har været populære, har været sat på pause.

Henrik Kopp mener, at Nordfyns Bank er gearet til altid at være væsentlig for hele Nordøstfyn, og glæder sig til, at der nu igen kommer fuld fart på Kerteminde.

Nordfyns Bank
Langegade 7, 5300 Kerteminde
Tlf.:59 48 94 60
Facebook

Åbningstider

mandag 10:00 - 16:00
tirsdag 10:00 - 16:00
onsdag 10:00 - 16:00
torsdag 10:00 - 17:00
fredag 10:00 - 16:00
lørdag Lukket - Lukket
søndag Lukket - Lukket