BESKRIVELSE

Restaurant Firenze er Kertemindes foretrukne pizzarestaurant, der gennem tre årtier har haft ejer Rossano Noto bag gryderne i køkkenet. Han ejer i dag Restaurant Firenze sammen med sønnen Simon Noto, og han fortæller om sit første møde med Kerteminde:
– Første gang jeg kom til Kerteminde var i vinteren 1981. Her var øde og koldt, men samtidig syntes jeg også, det var en sød lille miniput-by. Kerteminderne lærte med Rossanos ankomst den italienske madkultur at kende, og de har elsket den lige siden.

Restaurant Firenze er en hyggelig familieejet restaurant, der ligger i hjertet af Kerteminde. Rossano Noto har styret dette børnevenlige idyl siden Firenze åbnede sine døre for første gang den 17. Juni 1982. Nu snart 40 år efter er restauranten Kertemindernes foretrukne, og en af de mest velrenommerede italienske restauranter på Fyn. Det alsidige menukort består af klassiske italienske retter, gode bøffer og udvalgt fisk samt et godt vinkort til.
– Alle kan finde noget de kan lide på vores kort, som selvfølgelig har hovedvægt på det man kalder “la cucina toscana”, siger Rossano Noto og fortsætter: – De friske råvarer er lokale og mange andre importeres fra Italien. Alle retter er baseret udelukkende på italienske opskrifter, og der er fokus på at fremelske den ægte italienske smag.
Om menukortet fortæller Simon Noto, at man også har fokus på gastronomien i månedens menuer, hvor der er bredere mulighed for at eksperimentere. – Her forsøger vi at vise, hvad vi kan, ved at lave noget nyt og samtidig udnytte de gode råvarer på bedste vis. Vi har ingen ambition om at blive en gourmaet-restaurant – det er ikke vores stil, og vores mest populære retter er stadig pizza og pasta, som Italien er bedst kendt for.

Der er plads til ca. 44 personer i restauranten; om sommeren tages gårdhaven overfor restauranten i brug som et hyggeligt alternativ til at sidde indendørs.

Stemningen er afslappet og med italiensk musik i højtalerne. Du kan altid få månedens menu, en saftig bøf, en lækker pastaret og selvfølgelig er der børnemenu til de små.

Sædvanligvis arbejder far og søn side om side i køkkenet, hvor der også laves take away imens bordene serviceres. Og i øjeblikket er det især take away, der er fokus på når kunderne ringer og bestiller, eller bestiller on-line her: http://firenzestakeaway.onlinetakeaway.dk/menu

Køkkenet lukker kl. 21:00

Bordbestilling: online eller på 6532 3313 fra kl. 16:00

Åbningstider

mandag Lukket - Lukket
tirsdag 17:00 - 23:00
onsdag 17:00 - 23:00
torsdag 17:00 - 23:00
fredag 17:00 - 23:00
lørdag 17:00 - 23:00
søndag 17:00 - 23:00