Fredag d. 25. november kan du igen i år tage familien med på bogstavskattejagt i Kerteminde. Du kan indsamle bogstaver i vinduerne på Cityforeningens medlemsbutikker i centrum af Kerteminde, imens du juleshopper i de mange forskellige forretninger og specialbutikker. Vær også med til at tænde det store juletræ på Torvet!
Fredag den 25. november Kl. 18.00 tænder vi sammen med borgmester Kasper Olesen og Kerteminde Musikskole byens juletræ på Torvet i Kerteminde. Allerede fra kl. 16.00 vil der være julehygge på Torvet og bogstavskattejagt, der går i gang kl. 16.00.
Program for eftermiddagen:
kl. 16.00 – 17.00 – Bogstavskattejagt går i gang
Musikskolen spiller
kl. 17.00 – 17.30 – Julehygge i kirken
kl 17.30 – 17.55 – Musikskolen spiller
kl. 18.00 – Juletræet tændes
The Basement Dwellers, der spiller på Torvet, består af brødrene Johannes og Carl Jespersen og søskendeparret Caroline Nilsson og Christoffer Nilsson, fordelt på henholdsvis keyboards, trommer, sang og bas. I forbindelse med juletræstændingen vil der selvfølgelig være julesange på repertoiret.
Skattekortet med deltagerregler udleveres i Pias Pølsevogn på Torvet i Kerteminde. De udfyldte skattekort skal ligeledes afleveres hos Pias Pølsevogn, hvor der er en slikpose til alle børn, der afleverer fredag d. 25. November inden kl. 20.
SÅDAN GØR DU:
1) Saml bogstaverne ind ved at notere dem på bagsiden af skattekortet.
2) Dan derefter den sætning, vi leder efter.
3) Aflever skemaet hos Pias Pølsevogn inden kl. 20.00 d. 25. november og få en slikpose – eller senest søndag d. 27. november kl. 20.00.
Derefter er du med i lodtrækningen om 10 gavekort til Pølsevognen á 100 kr. samt 4 gavekort til Cityforeningen á 250 kr.
4) Der må max afleveres 1 kupon pr. husstand.
5) Vinderne bliver fundet ved lodtrækning på Cityforeningens Facebook-profil og får direkte besked mandag d. 28. november.
RIGTIG GOD JAGT!
Vind præmier, når du handler lokalt
Ligeså kan du vinde gavekort og dejlige præmier, når du juleshopper i Cityforeningens forretninger. Kig efter postkassen i forretningen, hvor du kan lægge en seddel med navn og tlf.nr. for hver gang, du handler, og hermed deltage i lodtrækningen om præmier fra Cityforeningens forretninger samt gavekort 8 gavekort á 500 kr.
Der trækkes lod søndag den 3., den 10. og den 17. december, og vinderne offentliggøres efterfølgende på Cityforeningens Facebookside, ligesom de får direkte besked.
Held & Lykke til alle de handlende!